Skriftstørrelse:
Klik for at skifte skriftstørrelse
Redskaber
Søg
Services
Ny lavdos-p-pille lanceres i Danmark i efteråret
København, den 04. juli 2008 - En ny lavdosis-p-pille er blevet godkendt i til antikonception i Danmark. P-pillen er den første, der indeholder drospirenon – det nyeste corpus luteum-hormon – og en lav dosis østrogen i et helt nyt behandlingsregime. Resultatet er, at hormonniveauet bliver lavere og mere jævnt gennem hele måneden.
P-pillen hedder Yaz og kommer i handlen til efteråret i Danmark. Det nye behandlingsregimen indebærer, at pakkerne indeholder 24 aktive tabletter og 4 placebotabletter. Der plejer normalt at være 21 aktive tabletter og 7 placebotabletter i en pakke p-piller. Drospirenonets positive egenskaber kombineret med den kortere hormonfrie pause på 4 dage betyder, at hormonniveauet i blodet holdes mere jævnt i den hormonfrie fase.
- De positive effekter dækker hele måneden, og præmenstruelle problemer som humørsvingninger, irritation, væskedannelse og ømhed i brysterne reduceres eller forsvinder helt, fortæller Thorkild Nielsen, overlæge og Supervisor for den Gynækologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel.
Yaz har været i handlen på det amerikanske marked siden 2006 med godkendelse, som eneste præventionsmiddel med yderligere to indikationer.
- I USA kan man bruge Yaz til behandling af PMS*, den mere alvorlige form PMDD* og akne. PMS og PMDD er vanskelige at behandle og rammer mange kvinder i den fødedygtige alder, og en del af disse har behov for behandling. Raseriudbrud, frustration, overfølsomhed, vedvarende træthedsfølelse og energiløshed er almindelige symptomer. P-pillen har også i studier vist sig at have en utroligt god virkning på akne, som især yngre kvinder oplever som et problem, siger Thorkild Nielsen.
* PMS – Præmenstruelt Syndrom
* PMDD – Præmenstruel dysforisk syndrom (Pre-Menstrual Dysphoric Disorder)
For yderligere information kontakt venligst:
Anna Björlin, Communication Officer
Bayer Schering Pharma
Tfn: +46 8 580 223 91
E-post:
anna.bjoerlin@bayerhealthcare.com